Download PDF
Ordliste med forklaring af fagudtryk
Ordliste
Her kan du læse en kort forklaring af fagudtryk anvendt i spildevandsplanen.
Ord/begreb | Definition |
---|---|
Afløbskoefficient | Angiver den andel af oplandets areal som afleder regnvand til spildevandsanlægget. Afløbskoefficienten er et tal mellem 0 og 1. |
Afpropning | Kloakledninger afproppes, når de ikke længere anvendes. Dettes gøres bl.a. for at reducere risikoen for rotteforekomst. Ledninger i direkte forbindelse med det offentlige system skal afproppes af autoriseret kloakmester. |
Bassin | Bygværk – åbent eller lukket – hvor spildevand magasineres i tilfælde af manglende kapacitet nedstrøms i afløbssystemet. |
Befæstelsesgrad | Er beskrevet i afsnittet Befæstelsesgrader. |
Befæstet areal | Er beskrevet i afsnittet Befæstelsesgrader. |
Bundfældningstank | Beholder til opsamling og omsætning af slam fra spildevand samt med afløb til nedsivningsanlæg eller recipient. Andre betegnelser: Septiktank og trixtank. |
Bygværk | Samlet betegnelse for specielle konstruktioner på afløbssystemet. Eksempler: Reguleringsbygværk, olieudskiller, overløbsbygværk, bassin, sandfang, pumpestation. |
Faskine | Et hulrum i jorden (bestående af fx plastkassetter eller stenfyldning) som tag- og/eller overfladevand (fra fx en terrasse) ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, hvorfra vandet nedsiver i undergrunden. |
Fælleskloakeret opland | Kloakopland, hvor husspildevand samt tag- og overfladevand bortledes i samme afløbsledning. |
Gentagelsesperiode | Den hyppighed, hvormed en given regnhændelse, statistisk set, vil forekomme. Hvis en regnhændelse har en gentagelsesperiode på 10 år (T=10), betyder det, at regnhændelsen, statistisk set, forekommer 1 gang hvert 10. år. |
Klimafaktor | Er beskrevet i afsnittet Serviceniveau for vand til terræn. |
Kloakopland | Et område, hvor kommunens spildevandsplan er gældende. Et område, hvorfra husspildevand ledes til et renseanlæg. |
LAR | Lokal Afledning af Regnvand. Eksempler: Faskine, regnbed, wadi, grøft, fordampning, lavning. |
Novafos | Serviceselskab, der driver og servicerer bl.a. kommunens spildevandssystem. Novafos ejes af Allerød, Ballerup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Rudersdal Kommune er medejer af Novafos sammen med de øvrige 8 kommuner. |
Offentligt anlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen har ansvaret for drift og vedligeholdelse. |
Overfladevand | Regnvand, som stammer fra terrænbelægninger. |
Overløbsbygværk | Bygværk eller brønd, hvor spildevand fra et fælleskloakeret opland (ved overbelastning) aflaster til enten en recipient eller til et andet afløbssystem. |
Oversvømmelseskort | En grafisk præsentation, der – med udgangspunkt i et givent scenarie/regnhændelse – viser, hvor der vil forekomme oversvømmelse, samt hvor stor oversvømmelsen vil være. |
PE | Personækvivalent. Udtryk for, hvor meget en person forurener (stofbelastningen fra en person). |
Privat anlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg. |
Privat fællesanlæg | Spildevandsanlæg, hvor forsyningen ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de interessenter/spildevandslauget, der er tilsluttet det pågældende anlæg. |
PULS | Landsdækkende fælles database for spildevandsudledninger fra punktkilder. |
Recipient | Vandområde, der modtager spildevand. |
Reduceret areal | Areal defineret inden for et givent kloakoplands afgrænsning multipliceret med afløbskoefficienten. Det vil sige, den andel af et areal, hvorfra tag- og overfladevand ledes til kloak. |
Renseanlæg | Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen. |
Rudersdal Forsyning A/S | Netselskab, der ejer kommunens spildevandssystem. En del af Novafos koncernen. Selskabet ejes af Rudersdal Kommune. |
Samletank | Beholder til opsamling af spildevand. Kun med tilløb. |
Separatkloakeret opland | Kloakopland, hvor husspildevand bortledes separat fra tag- og overfladevand. Det vil sige, at de 2 spildevandstyper bortledes separat i hver sin ledning. |
Serviceniveau | Anvendes ved dimensionering af kloakker. Serviceniveau udtrykker, hvor ofte spildevandet fra kloakkerne må forekomme på terræn. Kommunens specifikke serviceniveau er beskrevet i afsnittet Serviceniveau for vand til terræn. |
Spildevand | Al husspildevand og processpildevand, der afledes fra bebyggelse samt anlæg, vand fra tag- og overflader, vand fra midlertidige tilledninger, filterskyllevand, afværgeboringer, perkolat og kølevand. |
Spildevandsanlæg | Åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand i forbindelse med udledning til recipienter eller til afledning til jorden. |
Spildevandskloakeret opland | Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger og hvor grundejer skal håndtere regnvandet lokalt (fx ved nedsivning). |
Spildevandslaug | Ejendomme i et område, der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. De udarbejder vedtægter og forslag til optagelse af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som private anlæg. Vedtægten tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagelsen af spildevandsplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. |
Tagvand | Regnvand som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger. |
Udløb | Grænseflade mellem kloakanlægget og recipienten hvor spildevandet udledes. |
Uvedkommende vand | Tilledning af spildevand til spildevandsanlægget, som der ikke betales afledningsbidrag af, eksempelvis fejltilslutninger eller indsivning. |