Renseanlæg
Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.
Spildevandet i Rudersdal Kommune behandles på nedenstående 5 renseanlæg, hvoraf de 3 første er beliggende i Rudersdal Kommune.
Overblik over, hvilke områder der leder til hvert renseanlæg, fremgår af kortet over kloakerede områder.
For yderligere oplysninger om belastninger m.v. henvises til nedenstående renseanlægsskemaer og Grønt Regnskab for forsyningen.
Den nordlige del af Birkerød samt Kajerød, Ebberød og Ravnsnæs hører til hovedoplandet for Sjælsø Renseanlæg.
Sjælsø Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg suppleret med kemisk fosforfjernelse (MBNDK). Renseanlægget er oprindeligt fra 1961, men blev totalt ombygget i 1993-95 med procestank for forbedret kvælstof- og fosforfjernelse, samt ny efterklaringstank. Tankene fra det gamle anlæg fungerer i dag som sparebassiner.
Det rensede spildevand herfra føres via en lukket ledning til Usserød Å, hvorfra det løber ud i Øresund.
Sjælsø Renseanlæg | |||||
Recipient | Usserød Å | ||||
Type | MBNDK | ||||
Godkendt PE | 15.000 | ||||
Tilladelsesdato | 01-01-2001 | ||||
Type | Tegn | Værdi | Enhed | Kontroltype | Antal |
Ammoniak+ammonium-N | < | 8 | mg/l | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Ammoniak+ammonium-N | < | 1 | mg/l | Tilstand - DS | 12 |
Ammoniak+ammonium-N | < | 3 | mg/l | Tilstand - DS | 12 |
Biokemisk iltforbrug | < | 8 | mg/l | Tilstand - DS | 12 |
Bundfald eft. 2 tim. | < | 0,5 | ml/l | Tilstand - DS | 12 |
COD, Kemisk iltforbrug | < | 75 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Nedbør | 12 | ||||
Total kvælstof | < | 8 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Oxygenmætning | > | 50 | pct | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Oxygenmætning | > | 60 | pct | Tilstand - Midddelværdi kontrol | 12 |
pH | < | 8,5 | pH | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
pH | > | 6,5 | pH | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Total fosfor | < | 1,5 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Suspenderede stoffer | < | 50 | mg/l | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Suspenderede stoffer | < | 15 | mg/l | Tilstand - DS | 12 |
Temperatur | < | 30 | grader C | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Vandføring | < | 4.600 | m3/d | Transport - DS | 12 |
Bistrup og den sydlige del af Birkerød er hovedopland til Bistrup Renseanlæg.
Bistrup Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg suppleret med kemisk fosforfjernelse (MBNDK). Det oprindelige anlæg er fra 1960. I 1990 blev anlægget udvidet med kemisk fosforfjernelse, og i 2000 blev anlægget ombygget/moderniseret med ny procestank med forbedret kvælstof- og fosforfjernelse samt ny efterklaringstank.
Spildevandsslam fra renseanlægget forafvandes og køres til Sjælsø Renseanlæg for videre behandling.
Det rensede spildevand bortledes i Furesøledningen/Øresunds-ledningen fra Bistrup Renseanlæg via Holte, Teknikerbyen over Ravnholm forbi Renseanlæg Lundtofte videre til Øresund, uden om de mere følsomme søer og vandløb i Mølleåsystemet.
Bistrup Renseanlæg | |||||
Recipient | Øresund | ||||
Type | MBNDK | ||||
Godkendt PE | 9.900 | ||||
Tilladelsesdato | 24-01-2002 | ||||
Udledningstilladelse - Vilkår | Krav | Enhed | Kontroltype | Antal | |
Ammoniak+ammonium-N | 12 | ||||
Biokemisk iltforbrug | < | 15 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Bundfald eft. 2 tim. | < | 0,5 | ml/l | Tilstand - DS | 12 |
COD, kemisk iltforbrug | < | 75 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Nedbør | 12 | ||||
Total kvælstof | 12 | ||||
Total fosfor | < | 1,5 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Suspenderede stoffer | < | 50 | mg/l | Tilstand - Absolut kontrol | 12 |
Suspenderede stoffer | < | 30 | mg/l | Tilstand - DS | 12 |
Vandføring | < | 2.700 | m3/d | Transport - DS |
Vedbæk, Skodsborg, Trørød og den nordlige del af Gl. Holte afledes til Vedbæk Renseanlæg.
Vedbæk Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg suppleret med kemisk fosforfjernelse (MBNDK). Det oprindelige anlæg er opført i 1950, men blev totalt ombygget i 1992 med ny biodenitro procestank for forbedret biologisk kvælstof- og fosforfjernelse samt efterklaringstank. Tankene fra det gamle anlæg fungerer i dag som sparebassiner.
Spildevandsslam fra renseanlægget afvandes og bringes ud på landbrugsjord.
Det rensede spildevand fra Vedbæk Renseanlæg ledes via havledning ca. 300 m ud i Øresund.
Vedbæk Renseanlæg | |||||
Recipient | Øresund | ||||
Type | MBNDK | ||||
Godkendt PE | 10.000 | ||||
Tilladelsesdato | 01-01-2000 | ||||
Type | Tegn | Værdi | Enhed | Kontroltype | Antal |
Ammonium-N | 12 | ||||
Biokemisk iltforbrug | < | 15 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
COD, kemisk iltforbrug | < | 75 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Total kvælstof | < | 8 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Total fosfor | < | 1,5 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
Suspenderede stoffer | < | 30 | mg/l | Variabel transport - DS | 12 |
I den sydlige del af kommunen renses en del af spildevandet på det fælleskommunale anlæg Mølleåværket (Renseanlæg Lundtofte) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Anlægget er af typen mekanisk/biologisk renseanlæg suppleret med kemisk fosforfjernelse (MBNDK).
Renseanlæg Lundtofte er en del af Mølleåværket A/S, der også omfatter dele af det nedlagte Renseanlæg Ålebækken, driftslaboratorium samt afskærende ledningssystemer fra Renseanlæg Ålebækken til Renseanlæg Lundtofte og endelig Øresundsledningen, der leder det rensede spildevand i Øresund.
Mølleåværket ejes af Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Rudersdal Kommune ejer 14,88 % af aktiekapitalen.
Spildevand fra Søllerød, Holte, Øverød, det sydlige Gl. Holte samt Nærum ledes ned til renseanlægget. Oplandet dækker bl.a. oplandene for de nedlagte renseanlæg Kirkeskoven, Dronninggård og Rundforbi. De nedlagte renseanlæg er erstattet af pumpestationer, som pumper spildevandet til Renseanlæg Lundtofte.
Ved Ravnholm Bassinanlæg løber eventuelle overløb herfra sammen med det rensede spildevand fra Bistrup Renseanlæg videre forbi Mølleåværket ud gennem Øresundsledningen til Øresund.
Spildevandet fra områderne Forskerparken SCION/DTU, Isterød og Høsterkøb samt Ubberød og Brådebæk i den nordligste del af Rudersdal Kommune renses på Usserød Renseanlæg, som er beliggende i Hørsholm Kommune.
Anlægget er af typen mekanisk/biologisk renseanlæg suppleret med kemisk fosforfjernelse og efterpolering med filteranlæg (MBNDKF).